Små hoveder kan også tænke store tanker. Det kan du sikkert genkende. Her er 6 fantastiske bøger, der åbner for fantasi og eftertanke.

1. Brødrene Løvehjerte

Mange voksne nævner BRØDRENE LØVEHJERTE som den børnebog, de husker bedst fra deres barndom – og med god grund. Det er en mørk bog, der fortæller om at miste dem, man elsker mest, om krig, svigt og ondskab. Men bogen fortæller også om mod, og at kærligheden er størst af alt – både før og efter døden.


Brødrerne Løvehjerte

Brødrene Løvehjerte
af Astrid Lindgren
Oversat af Kina Bodenhoff
Udgivet d. 15. juli 2016
Fra 7 år
KØB BOGEN

 


2. Skovpigen Skærv

I Kim Leines første roman til børn står hovedpersonen, Skærv, overfor store udfordringer. Hun må klare sig helt alene i skoven, og Leines beskrivelser af naturen, og hvordan man overlever, åbner for gode samtaler om menneskets plads i verden. Slutningen rummer et gevaldigt twist, der ikke skal afsløres her, men som sætter hele handlingen i et nyt lys.


Skovpigen Skærv
af Kim Leine
Illustreret af Peter Bay Alexandersen
Udgivet d. 31. oktober 2016
Fra 7 år
KØB BOGEN

 


3. Harry Potter-serien

Med Harry Potter-bøgerne har J.K. Rowling skabt et magisk univers, hvor nogle af de sværeste ting fra vores egen verden, kan tænkes igennem. Forskellen på rig og fattig, på godt og ondt, på frihed og skæbne. Rowling giver ikke lette svar, men lader nuancerne blive, så læserne bliver opmærksomme på, at virkeligheden sjældent er sort/hvid.


Harry Potter og De Vises Sten
af J.K. Rowling
Oversat af Hanna Lützen
Udgivet d. 31. oktober 2016
Fra 10 år
KØB BOGEN

 


 4. Peter Plys-bøgerne

Bøgerne om dyrene fra Hundredmeterskoven rummer tilstrækkeligt mange lag til, at børn helt ned til 4-5-års alderen sagtens kan få glæde af dem, samtidig med at de kan diskuteres i litteraturfag på universitetet. Peter Plys bliver også brugt til at forklare filosofiske tanker fra tunge drenge som Plato, Kant og Nietzche. Ikke så dårligt klaret af en lille bjørn helt uden forstand.


Bogen om Peter Plys
af A.A. Milne
Illustreret af Ernest H. Shepard
Udgivet d. 01. november 2016
Fra 5 år

KØB BOGEN
 


5. Momo

Selvom Michael Endes børneroman fra 1970’erne efterhånden har en del år på bagen, virker dens pointer på sin vis mere relevante i dag end nogensinde før. Momos vigtigste evne er, at hun er god til at lytte, og da de mystiske grå herrer narrer de voksne til at effektivisere hele deres liv, må Momo redde dem og vise, at det aldrig er spild af tid at finde ro og nyde tilværelsen.


Momo
af Michael Ende
Oversat af Erik Jensen
Udgivet d. 17. august 2016
Fra 11 år

KØB BOGEN
 


6. Silas og den sorte hoppe

Silas er et modigt barn, der kan og vil selv. Han rejser ud i verden på sin sorte hoppe, som han på snedig vis vinder i et væddemål. Cecil Bødker giver Silas’ tanker og meninger værdi – selvom han ikke er voksen, og det gør romanen til en af de første, der anerkender og taler direkte til børn, og åbner for en verden, hvor voksne ikke altid ved bedst.


Silas og den sorte hoppe
af Cecil Bødkers
Udgivet d. 3. april 2017
Fra 10 år
KØB BOGEN

God læsefornøjelse (og klag ikke til os, hvis dit barn pludselig er klogere end dig)!

DEL
Julie Marstrand
Julie Marstrand er kulturjournalist og ansat i Gyldendal Børn & Unge: »Det bedste ved børnebøger er, at de skærer helt ind til benet og fortæller om livets underfundighed, mørke og kærlighed uden at komme med undskyldninger, eller hvirvle sproget ind i alt muligt ruskomsnusk. Børnebøger taler til hjertet – også på voksne.«