Børn i alderen 8 til 12 er ved at finde sig selv som læsere. Bliver det krimier, der vil holde dem oppe om natten som voksne? Fantasy, thrillere eller realisme?

Tweens er endnu først ved at opdage, hvilke genrer de foretrækker og vælger ofte bøger ud fra fritidsinteresser, eller figurer de bliver fans af.

Vi har samlet 6 tween-superserier, der taler til forskellige læsertyper, så du kan finde et bog-match til netop din nye læser ud fra, hvad deres stærkeste personlighedstræk er – lige nu.

 

1. Til den lattermilde – Wimpy Kid

Fra: Wimpy Kid 6 – Sneet inde

Både stærke og mindre stærke læsere er glade for WIMPY KID-serien om den sjove, evigt uheldige, småkiksede og mere eller mindre sympatiske Greg. Og tegneserieromanerne af den amerikanske forfatter Jeff Kinney er gået deres sejrsgang blandt grinebidere over hele verden.

I den nyeste bog, WIMPY KID 6 – SNEET INDE, er der begået hærværk på skolen, og Greg er hovedmistænkt. Men han er uskyldig. Eller sådan på en måde i hvert fald.

Midt i det hele rammer en snestorm byen, og Greg sner inde med sin familie. Når sneen smelter, så må han se problemerne i øjnene, men måske er det egentlig en værre straf at være fanget med sin familie?


Wimpy Kid 6 – Sneet inde
af Jeff Kinney
Udgivet d. 9 juni 2016
Fra ca. 9 år
KØB BOGEN

 


2. Til drømmeren – Pigen fra havet

Fra: “Pigen fra havet 3 – Det gyldne lys”

Har du et af de børn, der skaber hele verdener i deres fantasi, og selv kan fortælle snesevis af utrolige historier? Så kan det være en idé med en fantasy-serie som PIGEN FRA HAVET med masser af trolddom, mystik og magiske væsner.

Hovedpersonen Svava kender ikke sin fortid, men for hver bog lærer hun mere og mere om sig selv. I den nyeste bog, PIGEN FRA HAVET 3 – DET GYLDNE LYS, opdager Svava, at hendes forsvundne far har spillet en afgørende rolle i at beskytte byen mod de frygtelige gråvinger.

Han bragte det ædelrav til byen, som troldmændene skal bruge til deres magi. Nu må Svava overtage sin fars farlige mission.


Pigen fra havet 3 – Det gyldne lys
af Bodil El Jørgensen
Udgivet d. 21. juni 2016
Fra ca. 9 år
KØB BOGEN

 


3. Til neglebideren – Gåsehud

Fra: “Den Afskyelige Snemand i solen”

Du kender det måske fra dig selv. Du sidder med en uhyggelig bog og bliver bare nødt til at vide, hvad der sker på næste side. Er det ude med hovedpersonen?! R.L. Stine bliver ikke for ingenting kaldt »børnenes Stephen King,« og han har siden 1990’erne sikret, at hans læsere må sove med lyset tændt. GÅSEHUD er klassisk gys på den helt rigtige måde.

I DEN AFSKYELIGE SNEMAND I SOLEN møder vi Jordan og Nicole, der bor i en by, hvor det er varmt året rundt. Derfor er de lykkelige for at komme med deres far til Alaska, på jagt efter en mystisk væsen, der lever i sneen. For første gang skal de opleve rigtig kulde.

Men der bliver ikke meget tid til sneboldkampe og kælketure. For da de finder det mystiske væsen, er der kun én ting at gøre: flygte!


Gåsehud – Den Afskyelige Snemand i solen
af R.L. Stine
Udgivet d. 13. januar 2016
Fra ca. 10 år
KØB BOGEN

4. Til eventyreren – Doktor Z

Fra: “Doktor Z 7 – Bæstet fra Dybhavet” / Illustration: Jan Solheim

Hvis din barn er en rigtig Georg Gearløs eller Oda Opfinder, der tager på missioner ud i det blå, så vil serien om den tossede Doktor Z og vennerne Viggo og Mylle nok falde i deres smag. Der er både spænding og masser at grine af, når vennerne bliver involveret i Doktor Z’s mere eller mindre vanvittige projekter.

I den nyeste bog, DOKTOR Z 7 – BÆSTET FRA DYBHAVET tager de i undervandsbåd ned i det mørkeste hav for at løse et mysterium, hvor masser af fisk og underlige dyr pludselig er dukket op og blokerer hele byens havn. Hvorfor er alle de sære væsner flygtet fra dybhavet?

Og som i alle Doktor Z-bøgerne er det vist bedst, at Viggo og Mylles forældre ikke finder ud af, hvilke eventyr de nu har rodet sig ud i sammen med den geniale (men kuleskøre) videnskabsmand.


Doktor Z 7 – Bæstet fra Dybhavet
af Kasper Hoff & Jan Solheim
Udgivet d. 10. februar 2016
Fra ca. 8 år
KØB BOGEN

5. Til sportstossen – Dreamteam

Fra: “Dreamteam 1 – Mod nye mål” / Ilustration: Rasmus Jensen

Én af de stærkeste fritidsinteresser, der er spejlet i tween-bøgerne, er sport – og særligt fodbold. Og lige dér giver DREAMTEAM-serien (bogstavelig talt) bolden op, og tager sporten præcis ligeså seriøst, som læserne gør.

Serien følger Andreas, der bare bliver kaldt P af vennerne, i hans mange fodboldeventyr i Spanien, hvor han er flyttet til med sin familie.

Men bøgerne rummer ud over gode fodboldhistorier også masser af de andre udfordringer, børn tumler med i tween-årene. For eksempel i DREAMTEAM 6 – FODBOLD OG KÆRLIGHED, hvor flere af fodboldvennerne (og rivalerne) har kastet deres kærlighed på den samme pige.

Hvad nu? Gælder alle kneb i fodbold og kærlighed?


Dreamteam 6 – Fodbold og kærlighed
af Glenn Ringtved
Illustrator: Rasmus Jensen
Udgivet d. 26. maj 2016
Fra ca. 9 år
KØB BOGEN

 


6. Til vennernes ven – Anemone

Fra: “Anemone 3 – Vild med dans” / Illustration: Stine Rosenberg Schmidt

Det kræver sociale evner at have det fedt i et fællesskab i en skoleklasse, og for nogle børn er venskaber netop deres store interesse, og dér hvor de lægger deres fokus og energi.

ANEMONE-serien passer derfor rigtig godt til tweens, der gerne vil læse realistiske historier, der ligger tæt på det sociale liv, de selv oplever i den virkelige verden.

I den nyeste ANEMONE-bog, VILD MED DANS, skal der være en stor dansekonkurrence i klubben, og Anemone og hendes veninder melder sig straks. Førstepræmien er en rolle i et afsnit af en ny tv-serie, og pigerne øver og øver sig på deres dans.

Anemone er den bedste danser, og hun vil bare vinde, men de andre pjatter og fjoller for meget, synes hun. Kan pigernes venskab holde til det?


Anemone 3 – Vild med dans
af Lene Møller Jørgensen
Udgivet d. 31. marts 2016
Fra ca. 8 år
KØB BOGEN

Er dit barn både lattermild og lidt af en sportstosse (eller passer endnu flere af de seks bog-match)? Så tillykke! Nu er der bare det større sandsynlighed for, at der er nok bøger til he-e-le sommeren.

Ellers så bare bed om tips på vores facebookside. Vi hører så gerne fra dig.

Rigtig god læsning.