Matilda, kaldet Mus, og Jack møder hinanden på lejrskole i de franske alper. Det er kærlighed ved første blik. Desværre er de 14 år og fulde af lammende teenage-angst. Fremragende forviklingskomedie af det britiske forfatterpar Tom Ellen og Lucy Ivison.

Mus er blevet smidt ud af balletskolen og begynder på sin gamle skole igen – lige inden klassen skal af sted på lejrskole i de franske alper. Hun føler sig usikker og uønsket, og hendes gamle veninde fra klassen har ændret sig (til det værre), mens Mus har været væk.

Jack og hans venner skal på lejrskole samme sted som Mus, og drengene har ét vigtigt mål: de må ikke forlade Frankrig uden at have kysset en pige for første gang. De er allerede pinligt sent ude!

Da Jack ser Mus, slår det gnister, og deres første møde går (overraskende nok) rigtig godt, men så …

Oven i det hele ligner Jack den franske popstjerne Roland til forveksling, og i forklædning erklærer han sin kærlighed til Mus. Men hvordan går det kærligheden, når maskerne falder?

Den britiske forfatterduo Tom Ellen og Lucy Ivison fik deres danske gennembrud sidste år med deres ungdomsroman DE SIDSTE JOMFRUER I VERDEN.


Ski, kys og røde kinderSki, kys og røde kinder
Af Tom Ellen & Lucy Ivision
Oversat af Tina Sakura Bestle
Udgivet d. 2. februar 2017
Fra 11 år

 

KØB BOGEN

 

 


 

 

DEL
Julie Marstrand
Julie Marstrand er kulturjournalist og ansat i Gyldendal Børn & Unge: »Det bedste ved børnebøger er, at de skærer helt ind til benet og fortæller om livets underfundighed, mørke og kærlighed uden at komme med undskyldninger, eller hvirvle sproget ind i alt muligt ruskomsnusk. Børnebøger taler til hjertet – også på voksne.«