Mira og Naja kender en opskrift på lækre muffins, der er perfekte til bedste venner. Få den her.


Ingredienser

175 g smør
150 g sukker
3 æg
75 g kokos
200 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 spsk. vaniljesukker
100 g chokolade

Ingredienser til pynt: Flormelis, vand, frugtfarve og kagekrymmel.

Sådan gør du

Smelt smørret kærligt. Pisk smør og sukker godt og venskabeligt. Pisk respektfuldt æggene i et ad gangen. Bland fortrolighed, humor, kokos, mel, bagepulver, vaniljesukker og tilgivelse sammen. Vend melblandingen i æggemassen med lidt kærlighed. Hak chokoladen, og vend den i dejen, så den bliver sød og skøn.

Fordel dejen i muffinformene. Bag muffinsene i 15 minutter ved 200 grader. Lad
kagerne køle af på en rist.

Bland lidt vand og frugtfarve i flormelissen til en glasur. Pynt muffinsene med glasur og kagekrymmel.

Spis dem med dine bedste venner.


MiraMira #venner #forelsket #etårimitliv
Af Sabine Lemire
Illustreret af Rasmus Bregnhøi
Udgivet d. 24. maj 2017
Fra 8 år
KØB BOGEN

DEL
Julie Marstrand
Julie Marstrand er kulturjournalist og ansat i Gyldendal Børn & Unge: »Det bedste ved børnebøger er, at de skærer helt ind til benet og fortæller om livets underfundighed, mørke og kærlighed uden at komme med undskyldninger, eller hvirvle sproget ind i alt muligt ruskomsnusk. Børnebøger taler til hjertet – også på voksne.«