Ægteparret Margret og Hans Rey nåede i alt at skrive og tegne syv historier om den nysgerrige Peter Pedal. Senere er mange andre dog kommet til. Her er en rækkefølge over de originale historier.

1Peter Nysgerrig

Originaltitel: Curious George (1941)
Udkommet første gang på dansk i 1966

Hvis ikke Peter havde været så nysgerrig, var han sikkert aldrig blevet fundet af manden med den gule hat i Afrika. Og han var heller ikke faldet i Atlanterhavet eller havde slået falsk alarm til brandvæsnet. Men Peter tager det heldigvis ikke så tungt. Der er jo meget mere, der skal opdages!

2Peter Pedal hænger i

 

Originaltitel: Curious George Takes a Job (1947)
Udkommet første gang på dansk i 1959

Peter Pedal er god til at klatre, så en smart mand sætter ham til at pudse vinduer i et kæmpe hus med syvogtyve etager. Men det skulle han aldrig have gjort, for den nysgerrige abe nøjes slet ikke med at pudse vinduer …

3Peter Pedal

Originaltitel: Curious George Rides a Bike (1952)
Udkommet første gang på dansk i 1957

Peter er meget dygtig til at køre på sin nye cykel. Først bliver han avisbud, og senere tilbyder cirkusdirektøren Hr. Badutski ham en plads i sit cirkus. Det er sådan Peter Pedal får sit navn, men ikke uden først at lave en masse ballade.

4Peter Pedal på himmelfart

Originaltitel: Curious George Gets a Medal (1957)
Udkommet første gang på dansk i 1967

Peter Pedal får et brev fra professor Klogemann, der vil sende Peter en tur i rummet med en kæmpe faldskærm og gøre ham til verdens første rumabe! Kan en nysgerrig abe sige nej til det?

5Peter Pedal sætter drage op

Originaltitel: Curious George Flies a Kite (1958)

Peter Pedal sætter drage op med drengen Max. Men Peter er jo kun en lille abe, og snart flyver dragen af sted med ham! Og der er langt ned, så hvad gør Peter Pedal nu …?

6Peter Pedal på hospital

Originaltitel: Curious George Goes to the Hospital (1966)
Udkommet første gang på dansk i 1969

Peter Pedal har fået et nyt puslespil. Han synes, brikkerne ligner bolsjer, og kommer til at sluge en. Så må Peter en tur på hospitalet, og det viser sig at være rigtig spændende!