Fæle hekse, en madglad konge og ikke mindst modige prinsesser. Der er dømt ægte eventyrstemning i serien om de tre piger fra Nordsletten, der må meget igennem i jagten på hemmelighederne fra deres fortid.

Det er de færreste forfattere, der kan prale af at have skrevet deres debut som 10-årig. Det er ikke desto mindre tilfældet med Line Kyed Knudsen og PIGERNE FRA NORDSLETTEN. Første udkast til første bog skrev forfatteren nemlig som fristil i folkeskolen.

20 år og en masse erfaringer senere vendte Kyed Knudsen tilbage til historien om de tre modige piger, og fortællingen blev til foreløbigt fire bøger.

Sita, Maren og Anne flygter i PRINSEN fra det frygtelige børnehjem, hvor de er vokset op. Ved et lykketræf støder de ude i skoven på en vild prinsesse, der er stukket af hjemmefra. Da pigerne bringer hende hjem til slottet, adopterer kongen dem i ren og skær taknemmelighed – og det er kun begyndelsen på pigernes mange eventyr.

I HEKSEDRONNINGEN er Sita, Maren og Anne stadig på jagt efter deres rigtige familier og sandheden om, hvem de er. Og det er ikke let, for deres adoptivfar, Kong Platonius, ligger i strid med folket på Nordsletten, så hvordan skal pigerne nogensinde komme dertil?

Disse udgaver af bøgerne er med nye forsider. Bog to og tre udkommer til efteråret, og i 2018 følger en helt ny historie i bog fem om PIGERNE FRA NORDSLETTEN.


Pigerne fra Nordsletten 1 – Prinsen
Af Line Kyed Knudsen
Udgivet d. 9. juni 2017
Fra 9 år
KØB BOGEN

Pigerne fra Nordsletten 2 – Heksedronningen
Af Line Kyed Knudsen
Udgivet d. 9. juni 2017
Fra 9 år
KØB BOGEN

 

DEL
Julie Marstrand er kulturjournalist og ansat i Gyldendal Børn & Unge: »Det bedste ved børnebøger er, at de skærer helt ind til benet og fortæller om livets underfundighed, mørke og kærlighed uden at komme med undskyldninger, eller hvirvle sproget ind i alt muligt ruskomsnusk. Børnebøger taler til hjertet – også på voksne.«