Masser af lyse dage (og nætter) til at sluge en bog eller to. Her er 10 bøger, som vil gøre dig til dagens mand i skysovs, hvis du giver til barnet i dit liv.

1. Til baby, der skal lære sine første ord

Hvem bedre end MIMBO JIMBO til at hjælpe små, nye læsere ind i ordenes verden? Denne kasse indeholder ni mini-pegebøger fra Jakob Martin Strids Mimbo-univers – så små, at babyen selv kan holde dem. Bøgernes bagsider danner et fint puslespil.


Mimbo Jimbos store kasse med bøger
af Jakob Martin Strid
Udgivet d. 14. juni 2017
Fra 1 år
KØB BOGEN

2. Til den 1-3-årige, der skal opdage verden omkring sig

Winnie & Leo er bedstevenner og de perfekte nye kammerater for et barn, der skal til at lære, hvordan verden virker. Hver bog i serien foregår på en bestemt årstid, og i WINNIE & LEO OG BABY OG BØF er det sommer. Leos bamse, Bøf, er blevet væk, så hverken solskin eller is gør ham i bedre humør. Hvor mon Bøf er blevet af?


Winnie & Leo og Baby og Bøf
Af Marianne Verge
Illustreret af Mikkel Sommer
Udgivet d. 17. maj 2017
Fra 2 år

KØB BOGEN


Winnie & Leo bog på et slot
Af Marianne Verge
Illustreret af Mikkel Sommer
Udgivet d. 17. maj 2017
Fra 2 år
KØB BOGEN

3. Til den 3-6-årige, der elsker at rime og fortælle med på historier

AXEL ELSKER BILER af Marianne Iben Hansen er en rigtig rim og remse-nyklassiker. Denne udgave kommer med flot guldomslag, og Hanne Bartholin har tegnet nye billeder af fantastiske røde brandbiler. Bogen handler om Axel, der er en and, som er tosset med biler. Det forstår hans forældre ikke et rap af, men Axel kan heldigvis selv både styre og rime om alverdens sjove køretøjer.


Axel-elsker-biler---nu-med-brandbilerAxel elsker biler – nu med brandbiler
Af Marianne Iben Hansen
Illustreret af Hanne Bartholin
Udgivet d. 24. marts 2017
Fra 3 år
KØB BOGEN

 4. Til højtlæsning for den 7-9-årige

KITTE KRY – OG ANDRE BØRN samler 10 små historier om børn fra Astrid Lindgrens elskede Småland i Sverige – kendt fra Emil fra Lønneberg. En rigtig fin bog, som både børn og voksne kan blive klogere på ”gamle dage” af. Børnene i fortællingerne er hverdagens små helte, der oplever både nederlag, sejre og eventyr – som Astrid Lindgren skriver det bedst.


Kitte Kry – og andre børn
af Astrid Lindgren
Illustreret af Ingrid Vang Nyman
Oversat af Kina Bodenhoff
Udgivet d. 24. april 2017
Fra 7 år
KØB BOGEN

5. Til den 8-12-årige, der gerne vil læse om børn, der får skovlen under voksne

I serien om Balladeklubben af Jory John og Mac Barnett finder Miles og Niles på masser af sjove numre, men i bog 2, DET BLIVER VÆRRE ENDNU, går vennerne for langt. Deres kedelige skoleinspektør bliver fyret, men afløseren er endnu værre. Han forbyder al ballade. Nu må Miles og Niles finde ud af, hvordan de kan få rettet op på sagerne og skabt (u)orden på skolen igen.


Balladeklubben – Det bliver værre endnu
af Mac Barnett & Jory John
Illustreret af Kevin Cornell
Oversat af Christian Sand
Udgivet d. 15. juni 2017
Fra 9 år
KØB BOGEN

 6. Til den 8-12-årige, der gerne vil læse om venner, kærester og vennekærester

En alletiders tegneserie-roman om det tidspunkt i livet, hvor man ikke rigtig er sikker på, om man helst vil lege, eller snakke om kærester og måske også skaffe sig én. MIRA #VENNER #FORELSKET #ETÅRIMITLIV af Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi fortæller om Mira, der netop står med et ben i hver lejr. Bogen er fuld af sjove situationer (og billeder fra instagram), som tweens kan spejle sig i.


MiraMira #venner #forelsket #etårimitliv
Af Sabine Lemire
Illustreret af Rasmus Bregnhøi
Udgivet d. 24. maj 2017
Fra 8 år
KØB BOGEN

7. Til de ældste tweens, der er til action og eventyr

Forfatter Philip Pullman elsker James Bond, og det kan man godt mærke i JOHN BLAKE – MYSTERIET OM SPØGELSESSKIBET. Spøgelsesskibet Mary Alice rejser gennem tiden med et mandskab, der stammer lige fra romertiden til nu. En magtfuld mand jager skibet i håb om at udnytte dets magiske kraft. Samtidig falder en pige overbord på et skib i nutiden. Hun bliver reddet af Mary Alice og suget med på tidsrejse. Men hvis hun skal tilbage til sin egen tid, bliver det farligt for alle …


John Blake – Mysteriet om spøgelsesskibet
Af Philip Pullman
Illustreret af Fred Fordham
Oversat af Neel Rocco
Udgivet d. 6. juni 2017
Fra 10 år
KØB BOGEN

8. Til de ældste tweens, der er til kærlighed og pi-i-inlige oplevelser

I serien LADYBIRDS får vi historien om fire piger, der var bedste veninder i børnehaven, men som 10 år senere er gledet fra hinanden. I bog 1, FLIRTY DANCING, møder læseren Bea, som kæmper en indædt kamp mod sin generthed. Da hun pludselig ender i en stor dansekonkurrence, der bliver sendt på landsdækkende tv – med skolens flotteste fyr som dansepartner – ligner det den sikre og totale ydmygelse …


Ladybirds 1 – Flirty Dancing
Af Jenny McLachlan
Oversat af Caroline Voetmann
Udgivet d. 23. juni 2017
Fra 11 år
KØB BOGEN

Ladybirds 2 – Hjertestarter
Af Jenny McLachlan
Oversat af Caroline Voetmann
Udgivet d. 23. juni 2017
Fra 11 år
KØB BOGEN

Rigtig god sommerlæsning! Og husk, du kan altid få flere bogtips på vores facebookside.