Ferietid er læsetid (sagde bogmenneskene ved forlaget). Men synes du ikke, det er rigtigt? Og selvom du måske slet ikke har ferie, kan vi under alle omstændigheder anbefale de her 5 nye bøger til 5 forskellige læsealdre.

1. Til de allermindste børn under 3 år

FAR ER SUR er en skæv, lille fortælling om en far, der – ja – er helt vildt mopset. Hans datter prøver ALT for at få ham i godt humør igen: vil han se fodbold, lege med Lego, drikke rødvin? Intet nytter. Hvad der endelig viser sig at være kuren mod far-blues, skal ikke røbes her.


Far er sur
Far er sur
af Philip Ytournel
Udgivet d. 9. februar 2017
Fra 1 år
KØB BOGEN

 


2. Til små børn fra 3 år

Siri Melchior, der er kendt for sine bøger om RITA OG KROKODILLE, har gjort det igen. Hun har skabt to uimodståelige figurer med troldene STOREMYR OG LILLEMYR. Vennerne bor sammen i et lille hus i skoven, og hver dag sker der omtrent det samme. Men engang imellem vil Lillemyr på eventyr, og så må Storemyr se, om han kan følge med.


Storemyr og Lillemyr. Bjerget i skoven.
af Siri Melchior
Udgivet d. 27 januar 2017
Fra 3 år
KØB BOGEN

Storemyr og Lillemyr. Rejsen til havet.
af Siri Melchior
Udgivet d. 27 januar 2017
Fra 3 år
KØB BOGEN

 


3. Til større børn fra 7 år

EN LILLE BOG OM KÆRLIGHED er præcis, hvad titlen siger, den er. En lille, følsom fortælling om en dreng, der savner-savner-savner sin far, der er væk i krig, og om den første forelskelse i en pige fra klassen, der har det mest vidunderlige krusede hår.


En lille bog om kærlighed
En lille bog om kærlighed
af Ulf Stark
Illustreret af Ida Björs
Oversat af Kina Bodenhoff
Udgivet d. 2. februar 2017
Fra 7 år
KØB BOGEN

 


 4. Til selvlæsning fra 9 år

MARADONAS MORAL, den sidste bog i trilogien om fodboldspilleren Mikke, er netop udkommet. Mikke er ikke specielt god, men da han ved et tilfælde får fingre i Maradonas gamle anførerbind og støvler, bliver han fyldt med fodboldmagi og kan pludselig forudsige de andre spilleres træk. Men vil succesen stige ham til hovedet?


maradonas moral
Maradonas moral
af Arild Stavrum
Illustreret af Andreas Erstling
Oversat af Lars Bøgeholt Pedersen
Udgivet d. 7. februar 2017
Fra 9 år
KØB BOGEN

 


5. Til selvlæsning fra 11 år

En rigtig forviklingskomedie, hvor hovedpersonerne må så gruelig meget (morsomt) igennem, før det kan ende godt. To klasser er afsted på lejrskole i de franske alper. Jack bliver varm på Matilda (kaldet Mus), og Mus bliver varm på Jack. Men vil nogen af dem finde modet til at sige det? Og hvad sker der, da det viser sig, at Jack ligner den franske popstjerne Roland på en prik?


Ski, kys og røde kinderSki, kys og røde kinder
Af Tom Ellen & Lucy Ivision
Oversat af Tina Sakura Bestle
Udgivet d. 2. februar 2017
Fra 11 år
KØB BOGEN

Rigtig god fornøjelse, og spørg endelig efter flere tips på Facebook.