Pelle Haleløs, en af børnelitteraturens klassiske, godhjertede underhunde (underkatte!), er tilbage i nye historier og en ny julefortælling

Pelle Haleløs mestrer kunsten at vende den anden kind til. Han er måske lidt naiv, men viser gang på gang, at man – trods alt – når længst med at være rar.

Det er ellers ofte, at de andre katte, Bill og Bull med mestermobberen Mons i spidsen, prøver at bringe Haleløs på glatis. De minder ham gerne om, at man da vist ikke er en rigtig kat uden en hale. Ikke desto mindre sejrer Haleløs gang på gang over sine rivaler.

HISTORIER OM PELLE HALELØS er nye eventyr om svenske Gösta Knutssons (1908-1973) klassiske kattehelt – skrevet med respekt for originalen af Michael Rönn og Åsa Rönn.

En række nye katte er kommet til, og læserne hører om Mons’ katastrofale katteskole, det spændende kattemesterskab i atletik og talentshowet Kattepulten, der kommer til byen.

I PELLE HALELØS FEJRER JUL vil Pelle lære kattekillingen Fralle alt om julen – han har nemlig aldrig prøvet det før. Men det hele går faktisk lidt i fisk, og snart er Pelles venner vrede på ham. Er der mon en skurk, der prøver at sabotere Pelles juleforberedelser?

De første historier om PELLE HALELØS udkom fra 1939 frem til 1972 og har været i tryk lige siden. Pelle er også lavet til tegnefilm, film og opera.


Historier om Pelle Haleløs
af Michael Rönn og Åsa Rönn
Udgivet d. 10. oktober 2016
Fra 5 år
KØB BOGEN

 

 


Pelle Haleløs fejrer jul
af Michael Rönn og Åsa Rönn
Udgivet d. 10. oktober 2016
Fra 5 år
KØB BOGEN

 

DEL
Julie Marstrand er kulturjournalist og ansat i Gyldendal Børn & Unge: »Det bedste ved børnebøger er, at de skærer helt ind til benet og fortæller om livets underfundighed, mørke og kærlighed uden at komme med undskyldninger, eller hvirvle sproget ind i alt muligt ruskomsnusk. Børnebøger taler til hjertet – også på voksne.«