Louis Jensen har skrevet firkantede tekster i 24 år, og nu kommer den allersidste af de 1001 poetiske historier – som altid med ekstraordinære illustrationer af Lilian Brøgger.

Det er svært helt at blive klog på Louis Jensens HUNDREDE HISTORIER-serie. Men det er ikke svært at se, at de små, firkantede tekster – til sammen hele 1001 – er noget særligt og unikt i dansk litteraturhistorie.

Dét både på grund af forfatter Louis Jensens sansemættede sproglige krumspring og på grund af Lilian Brøggers illustrationer her til. Om dem siger Louis Jensen:

»Det er svært at finde tilstrækkeligt rosende ord. Lilian Brøgger er enestående, fantasifuld og meget original. En kongenial illustrator, som her i den sidste bog, og hele vejen sammen med de mange hundrede historier.«

Firkanterne blev til ved et lykkeligt tilfælde. Louis Jensen fandt i 1992 en lille historie blandt en bunke af sine skitser. Han trak den ud og besluttede at skrive 50 flere af slagsen. De 50 blev til 100, og de 100 blev til …

Men hvad nu? Hvad tænker forfatteren selv om afslutningen på sit mastodontprojekt, og hvad der nu skal ske?

»Som der siges i titlen: Der er ingen ende … Sådan har jeg det. Jeg er stadig på vej. Stadig skrivende. Har masser af idéer.«


Der er ingen ende – altid en ny begyndelse
af Louis Jensen
Udgivet d. 29. september 2016
Fra 6 år
KØB BOGEN

 

 


DEL
Julie Marstrand er kulturjournalist og ansat i Gyldendal Børn & Unge: »Det bedste ved børnebøger er, at de skærer helt ind til benet og fortæller om livets underfundighed, mørke og kærlighed uden at komme med undskyldninger, eller hvirvle sproget ind i alt muligt ruskomsnusk. Børnebøger taler til hjertet – også på voksne.«