Med de to eventyrfortællinger MOMO og DEN UENDELIGE HISTORIE skrev tyske Michael Ende sig ind i den moderne verdenslitteratur for børn.

»Jeg har ikke tid. Jeg ville gerne, men jeg kan simpelthen ikke nå det. Jeg elsker ellers *indsæt selv*, men midt i hverdagens ræs bliver det ikke til noget.«

Hvis én af de sætninger lyder som taget ud af din egen mund, skulle du måske tage at lytte til MOMO.

I Endes (1929-1995) prisbelønnede roman fra 1973 møder vi den lille pige, der må tage kampen op mod de grå herrer, der i al hemmelig stjæler folks tid ved at overbevise dem om, at de skal effektivisere i stedet for at nyde livet.

Men tidstyvene kan ikke få skovlen under Momo, der ikke er lige så let at narre som de voksne. Derved bliver hun de grå herrers største trussel, som de vil gøre alt for at komme til livs …

DEN UENDELIGE HISTORIE er klassisk fantasy og et episk eventyr om menneskedrengen Bastian, der kommer til landet Fantásien gennem en mystisk bog. DEN UENDELIGE HISTORIE udkom første gang i 1979 og har siden fundet vej til både musik, film og teater.

I Fantásien er Den Barnlige Kejserinde dødeligt syg og drengen Atréju tager på lykkedragen Fuchur ud for at finde det menneskebarn, der som den eneste kan redde kejserinden.

Begge bøger fremstår med nye omslagsillustrationer og vignetter af Lars Gabel, og DEN UENDELIGE HISTORIE har bibeholdt sin oprindelige tofarvede tekst, der repræsenterer bogens to verdener.


Momo
af Michael Ende
Udgivet d. 17. august 2016
Fra 11 år
KØB BOGEN

 

 


Den uendelige historie
af Michael Ende
Udgivet d. 17. august 2016
Fra 11 år
KØB BOGEN

 

 


DEL
Julie Marstrand
Julie Marstrand er kulturjournalist og ansat i Gyldendal Børn & Unge: »Det bedste ved børnebøger er, at de skærer helt ind til benet og fortæller om livets underfundighed, mørke og kærlighed uden at komme med undskyldninger, eller hvirvle sproget ind i alt muligt ruskomsnusk. Børnebøger taler til hjertet – også på voksne.«