Britiske Jenny McLachlan skriver i LADYBIRDS-serien sjovt og ægte om en gruppe på fire veninder omkring de 15. Hver bog har en ny pige fra gruppen som hovedperson, og i de første to bind møder læseren Bea og Betty.

Da de var små, gik Bea, Betty, Kat og Pearl i børnehaven Ladybirds sammen. De var bedste veninder, men 10 år og et stort skænderi senere, er pigerne ikke længere så tætte. Selvom de – midt i teenagetilværelsen – mere end nogensinde før har brug for hinandens venskab.

Bea er i FLIRTY DANCING frygtelig plaget af sin generthed. Hun tør ikke vise, hvor fuld af liv hun egentlig er og frygter konstant at blive til grin. Men da en stor, tv-transmitteret dansekonkurrence kommer til skolen, skriver hun sig alligevel op til at deltage.

Det utænkelige sker. Hendes dansepartner bliver skolens lækreste dreng, Ollie, der samtidig er ærkefjenden Pearls kæreste. Den totale og landsdækkende ydmygelse er så godt som garanteret …

I HJERTESTARTER oplever Betty sin første, forvirrende forelskelse i den smukke Toby. Men Betty ved ikke, hvad hun skal stille op med de nye følelser.

Mange år tidligere har hun mistet sin mor til kræft, men på sin 15-års fødselsdag opdager Betty en kasse med breve fra moren på loftet. Breve, der fortæller om morens oplevelse af den første forelskelse. Breve, der får Betty til at se Toby i et andet lys.

Bind 3 og 4 i LADYBIRDS-serien er planlagt til udgivelse i vinteren 2018.


Ladybirds 1 – Flirty Dancing
Af Jenny McLachlan
Oversat af Caroline Voetmann
Udgivet d. 23. juni 2017
Fra 11 år
KØB BOGEN

Ladybirds 2 – Hjertestarter
Af Jenny McLachlan
Oversat af Caroline Voetmann
Udgivet d. 23. juni 2017
Fra 11 år
KØB BOGEN

 

DEL
Julie Marstrand er kulturjournalist og ansat i Gyldendal Børn & Unge: »Det bedste ved børnebøger er, at de skærer helt ind til benet og fortæller om livets underfundighed, mørke og kærlighed uden at komme med undskyldninger, eller hvirvle sproget ind i alt muligt ruskomsnusk. Børnebøger taler til hjertet – også på voksne.«