Hun er fræk, hun er stædig, og nu er Kim Fupz’ Lili tilbage i to nye bøger. Inspirationen til både Lili og bøgerne var nem at få øje på. Det er nemlig forfatterens egen datter, der sørgede for, at Llli-bøgerne overhovedet blev til.

»Lili blev til, fordi Lili blev til,« lyder den åbenlyse forklaring på, hvad der inspirerede forfatter Kim Fupz Aakeson til serien om pigen Lili, der denne
gang kan opleves på slap line i både zoologisk have og i cirkus.

For da Fupz for seks år siden blev far til Lili, stødte han, naturligt nok, i den anledning ind i en stribe småbørnsbøger.

»Der var mange, der var rigtig fine og søde, men jeg syntes, der manglede noget. Små børn er jo ikke fine og søde hele tiden. De er også egoistiske, nydelsessyge, dumdristige, insisterende og irriterende,« fortæller han.

Lili-gaar-i-zoologisk-have
Fra “Lili går i zoologisk have” / Illustration: Siri Melchior

Så det er pigen i billedbøgerne om Lili og hunden Vovvov selvfølgelig også.
Og en hel masse andet. Opfindsom, sjov, vild – og sig selv. Også når hun
er med mormor i zoologisk zave, hvor Vovvov ikke må komme med. Eller
når Lili er i cirkus og møder en fantastisk cirkushund og får lyst til, at Vovvov skal være lige så fantastisk.

Kim Fupz er manden bag den prisvindende Vitello-serie, og Lili kunne godt være Vitellos lillesøster. Men det er hun ikke. Hun er helt sin egen.

Tegningerne i billedbogen for de allermindste er af illustrator Siri
Melchior, som bl. a. også står bag serien om Rita & Krokodille.

De tidligere historier om Lili er blevet til tegnefilm, der kan ses på bl. a. Nordisk Films streamingtjeneste for børn, MinBio.dk.


 

LiliGaarIZoologiskHaveLili går i Zoologisk have

af Kim Fupz Aakeson
Illustreret af Siri Melchior
Udgivet d. 5. februar 2016
Fra ca. 2 år
KØB BOGEN