JULIA-bøgerne er en ny serie til de yngste læsere. Skrevet af de svenske forfattere Eva Eriksson og Lisa Moroni, der er mor og datter.

Julia er en lille pige med oplevelser, de yngste læsere kan spejle sig i. Bøgerne er skrevet og tegnet af makkerparret Eva Eriksson (f. 1949) og Lisa Moroni (f. 1983). Julia-figuren er skabt med inspiration fra en virkelig Julia, nemlig Moronis datter.

Alle tre generationer er da også med i JULIA HENTER STRØMPER, hvor mormor giver Julia besked på at finde strømper til sine bare fødder. Julia og læserne må dog næsten hele klædeskabet igennem – kæmpestore sko, en tyk hue, mors taske – før strømperne endelig åbenbarer sig.

I JULIA GEMMER SIG leger mor og Julia gemme med familiens hund, Soda. Til sidst gemmer de sig alle tre sammen under dynen, men hvem mon så er tilbage til at finde dem?

Eva Eriksson er kendt i Danmark for sine illustrationer til bøger af blandt andre Kim Fupz Aakeson og Ulf Stark. Flere vil nok også huske Erikssons navn fra JEPPE-bøgerne, lavet i samarbejde med Barbro Lindgren.

Eva Eriksson har vundet en række priser, blandt andet den prestigefulde Astrid Lindgren Pris i 2001.


Julia henter strømper
af Eva Eriksson og Lisa Moroni
Udgivet d. 5. september 2016
Fra 2-5 år
KØB BOGEN

 

 


Julia gemmer sig
af Eva Eriksson og Lisa Moroni
Udgivet d. 5. september 2016
Fra 2-5 år
KØB BOGEN

 

 


 

DEL
Julie Marstrand er kulturjournalist og ansat i Gyldendal Børn & Unge: »Det bedste ved børnebøger er, at de skærer helt ind til benet og fortæller om livets underfundighed, mørke og kærlighed uden at komme med undskyldninger, eller hvirvle sproget ind i alt muligt ruskomsnusk. Børnebøger taler til hjertet – også på voksne.«