Selv den kærligste forælder kan overse sit barn midt i hverdagens mange forpligtelser. I Benji Davies STORMHVALEN møder vi den lille dreng Louie og hans far, der næsten aldrig er hjemme. Men så vender en storm og en strandet hval op og ned på alting.

Louie bor med sin far ved kysten på en lille ø. Det er kun de to – og seks katte.

Louies far er fisker, og hver dag siger han farvel til sin søn om morgenen …

… og så er Louie alene hjemme hele dagen.

En nat rammer en voldsom storm kysten, og Louie tager på ekspedition for at se, hvad der er skyllet i land. Pludselig får han øje på noget længere ned af stranden.

Det er en lille hval!

Louie ved at han må gøre noget hurtigt, ellers vil hvalen dø. Men hvad?

Med alle sine kræfter får drengen hevet den lille hval op på sin trækvogn …

… og lægger den i familiens badekar.

Nu opdager Louie noget overraskende. Hvalen er virkelig god til at lytte.

Men som mørket falder på bliver drengen nervøs. Snart kommer faderen hjem, og hvad vil han sige til en hval i badekarret.

Hele aftenen går, uden at Louies hemmelighed bliver afsløret …

… men så!

Faderen bliver ikke sur og hans ansigt fortæller med al tydelighed, at han først nu forstår, hvor alene Louie har følt sig.

2016-06-15 11.16.12

Der er dog ingen vej udenom – Louies nye ven, den lille hval, må tilbage til havet.

Hej

Midt i sin tristhed over at miste sin ven, er Louie dog glad for at slippe stormhvalen fri – sammen med sin far…

2016-06-15 11.16.57

…og fra da er de mere sammen.

2016-06-15 11.17.12

Også når de er på udkig efter stormhvalen i dens eget hjem i havet.

2016-06-15 11.17.28

Med STORMHVALEN har Benji Davies skabt en følsom fortælling om, hvordan man kan bo under samme tag uden rigtig at se hinanden. Men det er også en fortælling om, hvor stærke kræfter, der slippes løs, når en forælder viser nærhed og kærlighed.

Davies smukke illustrationer med fantastiske panoramaer af kysten sætter en stemningsfuld ramme om den stille og væsentlige historie.


Stormhvalen
af Benji Davies
Udgivet d. 25. februar 2016
Fra ca. 3 år
KØB BOGEN

 

DEL
Julie Marstrand er kulturjournalist og ansat i Gyldendal Børn & Unge: »Det bedste ved børnebøger er, at de skærer helt ind til benet og fortæller om livets underfundighed, mørke og kærlighed uden at komme med undskyldninger, eller hvirvle sproget ind i alt muligt ruskomsnusk. Børnebøger taler til hjertet – også på voksne.«