GRATIS E-BØGER. Traditionen tro åbnes første låge i Gyldendal • Familys pakkekalender den 1. december. Hver dag frem til juleaften kan du hente en gratis e-bog.

 

Ligesom de forrige tre år vil Gyldendal • Family gerne være med til at give lidt ekstra juleglæde hos landets børnefamilier. Derfor giver vi hver dag i vores pakkekalender en e-bog som gave – helt gratis!

Der vil være både billedbøger, bøger til højtlæsning og bøger til børnenes egen læsning, og det eneste, du skal gøre for at være med er at følge Gyldendal • Family på Facebook.

Hver morgen kl. 09.00 åbnes en ny låge i pakkekalenderen, og du kan herefter hente e-bogen helt frem til midnat.

Hent bøgerne i iBooks eller GooglePlay
Bøgerne kan downloades til din tablet/e-reader via iBooks eller GooglePlay. For at kunne hente bøgerne kræver det, at du har oprettet (og er logget ind med) en bruger i de respektive butikker.
Butikkerne kræver, at du har tilknyttet en betalingsmetode til din bruger – men fortvivl ikke, hvis du bliver bedt om dette, for der bliver selvfølgelig ikke trukket nogle penge fra dit betalingskort, når du henter en af de gratis bøger fra vores pakkekalender.

Hvis e-bøgerne driller …
Vores e-bøger er lavet i overenstemmelse med gældende standarder. Alligevel har vi oplevet, at nogle brugere har haft problemer med at få vist især vores billed-ebøger korrekt på deres device. Det kan skyldes rigtigt mange forskellige ting lokalt på brugerens device, og vi har desværre ikke mulighed for at yde support på dette. Vi henviser i stedet til butikkernes egne supportfunktioner.

Det er virkelig HELT gratis
Vi stiller bøgerne til rådighed ganske gratis, og tilbuddet er ikke betinget af yderligere køb. Når du klikker på linket på vores Facebook-side gælder de forretningsbetingelser, som du allerede har accepteret for at benytte Facebook.