Måske fik du ikke selv læst højt som barn? Måske virker dit barn ikke så interesseret, eller måske vil du bare gerne blive endnu bedre til at læse højt?

Bliv højtlæsningsguru med disse 8 enkle tips


1. Sæt jer behageligt

Det er ikke tilfældigt, at bøger er så gode at putte med. Både du og barnet kan sætte eller lægge jer godt til rette og gøre jer klar til at slappe af og tage ind i bogens verden. Hvis du læser en billedbog med flere børn, så husk at sørge for, at alle sidder, så de kan se billederne.

Anbefaling til de alleryngstes højtlæsning: IB KAN GODT LIDE PØLSER


Ib kan godt lide pølser
af Peter Nordahl og Rasmus Bregnhøi
Udgivet d. 21. oktober 2016
Fra 1-3 år

 

KØB BOGEN

 


2. Kom i stemning

Giv dit barn tid til at blive klar til at høre efter, før du starter læsningen. Måske skal det lige fortælle en historie færdig? Hjælp barnet til at have høje forventninger til historien ved at sige ting som: »Jeg glæder mig til at finde ud af, hvad den her bog handler om«. Og »hvad tror du, den handler om?«.

3. Find din indre skuespiller

Højtlæsning bliver bare sjovere, hvis du laver stemmer! Selvfølgelig taler to figurer i en bog ikke ens, og du kan også arbejde med dine ansigtsudtryk. Sker der noget mærkeligt, så se overrasket ud. Sker der noget farligt, så se spændt ud. Når tonefald og udtryk skifter, bliver din oplæsning ikke kedelig.

Anbefaling til højtlæsning for de 2-5 årige: DEN DAG FARVERNE FIK NOK


Den dag farverne fik nok
af Drew Daywalt
Illustreret af Oliver Jeffers
Oversat af Kasper Syhler
Udgivet d. 12. januar 2017
Fra 2-5 år

KØB BOGEN


4. Følg bogens tempo

Hvis handlingen er rolig, så tal langsomt og kontrolleret. Hvis der er gang i den, så sæt fart på. Temposkift i takt med hvad der sker i bogen, hjælper barnet til at leve sig helt ind i historien, og så får du også mulighed for at spørge barnet, hvad de tror, der vil ske på næste side.

5. Vær en læsediktator

Selvfølgelig skal dine børn have lov til at vælge, hvilke bøger I skal læse, men det skal du også selv! Præsentér dit barn for dine yndlingsbøger og lad være med at læse bøger, du ikke bryder dig om, igen og igen. Din entusiasme smitter, og læseglæde er den vigtigste del af højtlæsningen.

Anbefaling til højtlæsning for de 5-7-årige: RASMUS PÅ FARTEN


Rasmus på farten
af Astrid Lindgren
Illustreret af Kirsten Raagaard
Oversat af Kina Bodenhoff
Udgivet d. 6. oktober 2015
Fra 5-7 år

 

KØB BOGEN


6. Lad dit barn læse med

Det gælder for alle bøger – og særligt billedbøger – at du skal sætte tid af til at tale om barnets tanker om ord og billeder under læsningen. Der sker ofte meget mellem linjerne og på de flotte illustrationer, og det er også en del af bogen.

7. Lav en exit-strategi

Gør det klart for dit barn, at historien har en slutning, og at I læser et bestemt stykke tid. Vælg kortere bøger til de mindste børn, hvor I bagefter kan tale om, hvad der skete i dem, og hvad barnet tog med fra historien. Det er godt for læsekoncentrationen, at barnet ved, det skal nyde bogen, mens den varer.

Anbefaling til højtlæsning for de 7-10-årige: SKOVPIGEN SKÆRV


Skovpigen Skærv
af Kim Leine
Illustreret af Peter Bay Alexandersen
Udgivet d. 31. oktober 2016
Fra 7-10 år

 

KØB BOGEN


8. Læs dit barn og stop i tide

Hvis dit barn alligevel bliver uroligt, så stop før du havde planlagt. Højtlæsning bør skabe nærvær og glæde, og det kan ikke tvinges frem. Hvis dit barn er distraheret, så brug tiden på at tale om dets fantasi og umiddelbare oplevelse af bogen. Dit barn vil blive bedre til at lytte med hver bog, I læser sammen.


    God højtlæsning! Og husk, vi har altid flere læsetips på Facebook.